Skridttæller

Skridttælleren er en god motivation til at få gang i futterne igen

Er du rutineret og vant til at motionere? Eller skal du i gang igen efter længere tids pause? Måske er du helt ny og skal have hjælp til at etablere nogle sunde og lettilgængelige vaner? Lige meget hvad kan et lille og simpelt redskab være det første skridt på vejen til at skubbe dig i den rigtige retning og give dig den rette motivation til at få mere motion ind i din hverdag.

Motivation til flere skridt

Det første skridt er altid det vigtigste, og dét der leder dig hen til det næste og det næste. Motivation er ofte det, der er nøgleordet, uanset i hvilken ende af motionsskalaen du befinder dig. En skridttæller kan give dig det lille skub, der skal til for at komme i gang med at få bevæget dig noget mere. Helt enkelt tæller den hvert et skridt du tager, så du på en nem måde kan holde styr på dit aktivitetsniveau.

Hvad kan en skridttæller hjælpe dig med?

En skridttæller gør dig altså bevidst om, hvor mange skridt en given aktivitet indebærer. Det bliver anbefalet, at man tager 10.000 skridt i løbet af en dag, for at holde sig sund og rask. Måske bliver du overrasket over, hvor mange skridt i løbet af en dag du rent faktisk får taget. Eller du indser, at du bliver nødt til at bevæge dig mere, hvis du fx er har et kontorjob og sidder en del. Uanset om det ene eller det andet er tilfældet, kan skridttælleren være med til at motivere dig til at tage endnu flere skridt.

Motion kan se ud på mange måder

Efter du er kommet i gang, opdager du ret hurtigt, at hvert et skridt tæller. Det betyder blandt andet, at selvom du ikke motionerer nede i fitnesscenteret og har høj puls, men måske blot er hjemme og ordne have eller tilberede mad i køkkenet, har det stadig en gavnlig og målelig effekt på dit motionsniveau. De mindste aktiviteter er med til at holde kroppen i bevægelse. Motion betyder altså ikke nødvendigvis, at du absolut skal svede eller have tårnhøj puls. Motion består lige så meget af de daglige aktiviteter du normalt beskæftiger dig med, disse har også værdi.

Hvilken slags skridttæller skal du vælge?

– Skridttæller som app på din smartphone: Kan hurtigt downloades på din telefon, og hvis du i forvejen bruger din smartphone til det meste, er det her en praktisk løsning.

– Skridttæller som armbånd: Hvis du er typen, der glemmer din telefon, kan det her være en god løsning. Du skal ikke minde sig selv om at have den på dig, og det er nemt at smugkigge på håndleddet i løbet af dagen.

– Skridttæller som ur: Her er det nemt at synkronisere dine data med fx en smartphone.

Tag dine første skridt, og lad skridttælleren tælle dem for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen